Om Den Grønne Port

Den Grønne Port handler om at skabe et grønt og bæredygtigt alternativ i oplevelses- og underholdningsbranchen. At sætte fokus på den natur og de mennesker, som er lige omkring os. Naturen er en af vores allervigtigste kilder til glæde, harmoni og visdom, hvis vi bare åbner vores øjne og sanser.

Guidede naturoplevelser

Naturen har en positiv virkning for både krop og sjæl. Derfor skal det være nemt og trygt for alle at få gode oplevelser i naturen.

Den Grønne Port kobler entusiaster, der har en særlig viden og kunnen inden for natur og friluftsliv, med mennesker, der længes efter flere naturoplevelser.

Vil du være med i netværket?

Vi samler vores netværk 4 gange om året. Her skaber guider og leverandører af mad, overnatning og grej i fællesskab nye oplevelser på kryds og tværs af kompetencer.

Vores netværk er stadig under opbygning, og der er plads til flere. Hvis du er interesseret i at være en del af Den Grønne Port, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os for at høre mere.

Har du gode idéer til nye oplevelser?

Hvis du har en god idé til en naturoplevelse, så skriv til os med dit forslag.

Vores værdier

Hvem er vi?

Vi er en forening af naturformidlere, som i en bred forstand brænder for at give folk en god og tryg oplevelse i naturen.

Vores netværk danner ramme for udvikling af naturoplevelser, kvalitetssikring af formidlingen, og udveksling af erfaringer og viden om guidede oplevelser i naturen.

Netværket brander sig med fælles navn, logo og værdier, samt denne hjemmeside og diverse profiler på sociale medier. Desuden gennemfører foreningen  uddannelsesaktiviteter for medlemmerne i det omfang, det efterspørges.

Bestyrelsen

I bestyrelsen er Formand Peter Vergo, samt bestyrelsesmedlemmer Marianne Bendixen og Mark Stolk. Suppleanter er Margit Lund og Carsten Hansen.

Du er altid velkommen til at kontakte os på kontakt@dengroenneport.dk