Project Description

Anne Merete Rask
Anne Merete RaskBiolog og naturvejleder
Temakurve og naturture for børnefamilier

Hvem er jeg?

Jeg hedder Anne Merete Rask, er 44 år og bor i Farum med min mand og 2 børn. I foråret 2019 stiftede jeg virksomheden Naturkurven, hvor jeg tilbyder naturvejledning og temakurve til skoler, institutioner og familier: www.naturkurven.dk

Min baggrund

Jeg er oprindelig uddannet biolog/ hortonom med en ph.d.-uddannelse inden for pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Efter at have arbejdet som forsker skiftede jeg spor i 2012, da jeg fandt ud af, at jeg i virkeligheden brænder for noget andet: Den direkte naturformidling til børn og voksne.

Derfor tog jeg efteruddannelsen som naturvejleder, og har bl.a. været naturskoleleder i Herlev Kommune, og naturvejleder ved Fiskebæk Naturskole ved Furesøen.

Interesser og særlig viden

Gennem årene har jeg fået erfaring med mange forskellige naturture – især for børn, men også voksne ved familieture: Dyrespor, vandhulsture, vild mad, insekter & insekthoteller, edderkopper, svampejagt, fugleture.

I 2019 fik jeg en idé: At udvikle temakurve, som børnefamilier, pædagoger og lærere selv kan tage med i naturen, og få ny viden om et naturtema og ideer til aktiviteter. Heraf navnet til min virksomhed: Naturkurven.

Jeg elsker at skrive børnebøger, eventyr, udvikle enkle spil og samle naturaktiviteter til kurvene. De første to kurve ”Edderspændende Edderkopper” og ”Skægge Svampe” er færdige og kan købes via min hjemmeside.

Personligt er jeg ivrig haveentusiast! Jeg tager ud som havekonsulent, og hjælper især travle børnefamilier med at lægge en ny plan for deres have.

Hvad udbyder du?
Her på portalen tilbyder jeg temature for børnefamilier, som passer til årstiden. Turene vil være ved Furesøen, med start ved Furesø Marina (nær Farum st.).

Vi skal have børnene ud i haven, ud på legepladsen, ud i naturen!

Jeg vil virkelig gerne hjælpe forældre og bedsteforældre med inspiration til, hvordan vi får børnene mere ud i naturen. Som naturvejleder er jeg blevet overrasket over, hvor meget børn elsker at være ude – når bare de har et formål! Om det er at finde dyrespor, bygge hule, lave bål, løbe om kap eller finde smådyr, så er det ikke det væsentlige. Det vigtige er, at de får et tema, der fanger deres interesse, og at de kan se et formål og et mål med det, de skal.

Aktuelle oplevelser