Project Description

Dorte Elmbæk
Dorte Elmbæk
Meditation og stillevandringer

Hvem er jeg?

Mit navn er Dorte. Sammen med min mand driver jeg Camønogården på Møn, hvor jeg blandt andet afholder stillevandringer, nærværstræning og kurser i mindfulness i den pragtfulde natur. Igennem hele min karriere har jeg skabt rum for læring og personlig udvikling for andre. Nu fokuserer jeg på at skabe stille rum i naturen, hvor det er muligt for mennesker at gå forbi de tillærte overbevisninger. Når man lægger det tillærte fra sig, kan man nå ind i egen midte i krop og sind og der finde hvile og åbne sig for dybere indsigter og levende væren.

Min baggrund

Jeg har taget en 3 årig uddannelse i mindfulness på skolen for anvendt meditation og mindfulness ved Jens-Erik Risom. Før dette har jeg 20 år som uddannet lærer og projektleder på daghøjskoler indenfor kommunikation og personlig udvikling. Jeg har arbejdet meget med mennesker i livskrise som psykoterapeut MPF og mindfulness-instruktør på Østerbro, samt som krisepsykoterapeut hos Crecea.

Derudover har jeg afholdt meditative forløb i kirker og retræter med stresshåndtering og meditation. Jeg er forfatter til bogen: “Søster Emmas liv – at blive elsket frem”.

Interesser og særlig viden
Jeg interesserer mig for personlig udvikling gennem meditation og træning af nærvær. Jeg brænder for at give andre en oplevelse af, at de kan komme forbi de tillærte overbevisninger, som kan være begrænsende for deres liv. Det giver så meget mening både for mig og mine kursister.

Hvad udbyder jeg?

Her på portalen vil du kunne tilmelde dig mine stillevandringer.

Aktuelle oplevelser