Lene Tissot Koch

Yoga og mindfulness i naturen

Hvem er jeg?
Mit navn er Lene og jeg bor lidt uden for Præstø. Jeg har virksomheden Tissot Yoga, og jeg tilbyder primært yoga og mindfulness i naturen. Yoga i naturen kan noget helt særligt akkompagneret af naturens lyde, med smukke udsigter og frisk luft til vejrtrækningen. Jeg tilbyder desuden guidede meditationer, lydbad og kreativitet i og med naturen. Jeg afholder også årstidsfester og faciliterer ceremonier i forbindelse med overgange i livet. 

Min baggrund
Jeg er uddannet yogalærer og har derudover taget kurser i shamanisme, lydbad, drømmetydning, og breathwork. Min vej hertil har været kringlet over 9 år som gymnasielærer, 6 år som selvstændig tekstforfatter og 5 år som boghandler. Natur, bevægelse, og spiritualitet har altid betydet noget helt særligt for mig. 

Interesser og særlig viden
For mig er naturen det bedste sted at mærke den dybe forbundethed af alting i verden. Naturen er helende. Her kan man (gen)finde jordforbindelsen, trække vejret friere, opleve stor skønhed, komme ned i tempo og møde sig selv i mødet med verden. Jeg elsker både den naturvidenskabelige nørdede viden om planter og dyr, og den spirituelle tilgang til symboler, energier og tegn i naturen. I yogaen spiller elementerne ild, vand, jord og luft en væsentlig rolle, både i vores konstitution og i heling af ubalancer. Jeg interesserer mig både for naturen som ramme for selvudvikling og socialt samvær/udvikling i en gruppe. At sidde omkring et bål eller at vandre sammen med andre (walk and talk) kan noget helt andet end at sidde omkring et bord i et mødelokale.

Hvad udbyder du?
Jeg udbyder yoga, mindfulness, kreativitet, lydbad, årstidsfester og ceremonier i naturen – for små og store grupper. Teambuilding, events for virksomheden, familien eller vennegruppen. Jeg sammensætter gerne events, der rummer både yoga, kreativitet, lyd, bål, vandring, mv. eller andre aktiviteter, du finder fra de andre guider her på siden. 

Kontakt

lenetissotkoch@gmail.com

tlf. 24 59 70 20 

tissot-yoga.dk 

Scroll to Top